Nørrebro has opened! Swing by and play some games!

School boardgame visits

(This is our new school boardgames project, if you only speak English, but might be interested in bringing your class to Bastard Café send us a mail at [email protected])

(Billede: Mikkel Bækgaard)

Hvad kan Bastard Café tilbyde gennem et skolebesøg

Hos Bastard Café kan i komme med jeres klasse på besøg i hverdagene (inden 16:00), hvor vi har nogle forskellige forløb for jer, lidt afhængig af, hvad i har brug for og lyst til. Uanset håber vi på at kunne give jer en hyggelig oplevelse der vil give jer lyst til at komme igen.

Vi tilbyder også at vores brætspilsguruer kan besøge jer (I kan læse mere om brætspilsguruer længere nede)

Trivselsdag

Dagen fokuserer på klassens trivsel og hovedfokus ligger i at hygge og være sammen i klassen. Her vil vi lægge spil frem til jer, der fremmer samtale og samarbejde og introduktion til spillene og Bastard Cafés historie. Derudover vil vi lade eleverne selv finde og vælge nogle spil de synes kunne være sjove eller gerne vil vise hinanden. Formålet med dagen er at opleve noget andet end på en normal skoledag. Alle vores forløb inkluderer en voucher til hver elev, som kan veksles til en sodavand, te eller kaffe.

Pris: 40 kr. per elev

Kompetencedag

Med en kompetencedag, vil vi introducere jeres elever til nogle brætspil der har fokus på forhandling og samtale og som fremmer deres sociale kompetencer. For at støtte et læringsfokus, sender vi jer et læringspapir. Det kan I bruge til en forberedende samtale i klassen, spørgsmål til at reflektere undervejs på dagen og til en opfølgning når i kommer hjem. Alle vores forløb inkluderer en voucher til hver elev, som kan veksles til en sodavand, te eller kaffe.

Pris: 40 kr. per elev

Vidensdag

Til en vidensdag er der fokus på brætspil med vidensmål, og som indeholder historiske datoer, personer, geografi eller andre fagrelevante emner. Det kan tilpasses lidt efter jeres behov og hvilke(t) fag der skal være i fokus. Vi har næsten 5000 brætspil med noget til ethvert emne. Vi vil sende jer et læringspapir med en forberedende samtale I kan have i klassen, spørgsmål til at reflektere undervejs mens I er her og til en opfølgning når I kommer hjem. Alle vores forløb inkluderer en voucher til hver elev, som kan veksles til en sodavand, te eller kaffe.

Pris: 40 kr. per elev

Brætspilsguru på besøg

Er I mere til at vi kommer til jer? Så sender vi to brætspilsguruer afsted med vores to-go spil tasker fyldt med brætspil til at introducere jeres skole til brætspil og skabe en god dag med brætspil i fokus. Vi kan tilpasse lidt efter behov, men fokuset ligger på at skabe interesse og nysgerrighed for hvad brætspil kan.

Pris for et gurubesøg er afhængig af transport, tid og mængde. Skriv til os og få et tilbud på mail [email protected]

Forespørgsel om skolebesøg

Lav en forespørgsel her: https://bastardcafe.dk/tilmelding-skolebesog/

Læs vores vilkår her: https://bastardcafe.dk/vilkar-for-skolebraetspils-besog/

Har du spørgsmål, skriv til [email protected]